020 7432 8855 (advertisers only)

Tjener

Kastrup, DK, 2770

Employer: SSP

Salary: £ per hour

Reference: 5734-da_DK/982

Date added: 4 days ago

MASH Københavns Lufthavn søger fuldtids og deltids tjenere

Er du smilende af natur og har servicehjertet på rette sted?
Er du god til at have mange bolde i luften og kan du bevare overblikket og smilet i en travl service? Som tjener på MASH skal du navigere i krydsfeltet mellem gæster, bar, køkken, vinkælder og praktiske gøremål.

Om dig:
• Du sætter pris på MASH stemningen og vil ping-pong’e godt med vores gæster
• Dit øje for detaljen er veltrænet og du véd, hvad der skal til for at give gæsten en fed oplevelse
• Du har det sjovt med dit arbejde og dine kollegaer
• Du er i stand til at prioritere dine opgaver og kan orkestrere et fantastisk besøg for dine gæster – også når det går stærkt!
• Du kommunikerer løsningsorienteret og konstruktivt med såvel gæster som kollegaer
• Du har en straffeattest uden bemærkninger jf. Transportministeriet bek. 979 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/979
Match af vin og mad er en af hjørnestenene for MASH, så er du vin-interesseret, er her spændende muligheder. Erfaring fra Fine Dining er en klar fordel – og vi er klar til at lære dig en masse in house.
__________________

Hvem er MASH?
MASH står for Modern American Steak House og har eksisteret siden 2009, hvor vi slog dørene op til restauranten i Bredgade. Siden har vi udvidet og består i dag af en række restauranter i Danmark og Tyskland. Vi ønsker at være blandt verdens bedste steakhouses og derfor leder vi altid efter smilende, lærevillige og engagerede kollegaer.

VI SERVERER OPLEVELSER
Når du bliver en del af MASH, bliver du automatisk også medskaber af The MASH Experience. Dét kalder vi den unikke oplevelse, vi hver dag giver vores gæster.
The MASH Experience er resultatet af, at alle på holdet arbejder sammen om at skabe én fantastisk oplevelse. Det betyder, at vi fokuserer på detaljen og sætter en ære i at løse selv de mindste opgaver til perfektion.

RESPEKT FOR RÅVARER
Omdrejningspunktet for vores menukort er vores kød! Men vi har også en kærlighed til skaldyr, fisk og fjerkræ, som vi har gjort plads til. Menuen skifter 2-3 gange årligt, og varierer med sæsonens råvarer og køkkenets kreativitet.

MANPOWER
Vi lægger vægt på, at vores personale føler sig klar til at gå til opgaverne, samt har en høj viden, som de kan formidle til gæster og nye kollegaer. Derfor har vi en online kommunikations- og træningsplatform hvor vi løbende klæder personalet på med ny viden om alt fra vinen i kælderen, arbejdsmiljøet og de råvarer vi benytter.

Vores team er stort og mangfoldigt, med både fuldtids- og deltidsansatte af mange nationaliteter

Hvem er SSP Danmark:
SSP Danmark er en del af Select Service Partners og har i 60 år været eksperter i mad på farten. Hvert år besøges vores restauranter og lounger i lufthavnen af tusindvis af gæster fra ind og udland, der har brug for en god madoplevelse, hurtig service og et venligt smil.
Har du lyst til at arbejde sammen med os? Så send din ansøgning og CV via vores karriereside. Vi behandler kun ansøgninger modtaget via karrieresiden. Vi holder løbende samtaler og lukker for ansøgninger, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Unit Manager Andreas Öhman andreas.ohman@ssp.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!

Shortlist

Your shortlist contains 0 jobs.

View/apply for these jobs

Save search

Save this search and get email alerts for jobs matching your selections.

email alerts

Search again

Use Advanced search to refine your results

Share this job